Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sikkerhedssituationen i Mellemøsten

10. oktober kl. 17.00 - 18.30 CEST

Den sikkerhedsmæssige situation i Mellemøsten er eskaleret i september. Israel har gennemført flere angreb i Libanon mod den militante gruppe Hizbollah. I de seneste dage har der tilmed været meldinger om, at Israel er gået i gang med en landoffensiv i Libanon.

Sammen med Hamas, Iran, Houthi-bevægelsen og Bashar al-Assads regering er Hizbollah en del af den såkaldte ‘modstandsakse’. For snart et år siden lancerede Hamas et angreb på Israel, hvilket resulterede i næsten 1.200 dræbte israelere og 250 tilfangetagne som gidsler. Angrebet satte gang i en af de blodigste faser i den mangeårige konflikt mellem israelere og palæstinensere, og de officielle tal indikerer, at Israels krig i Gaza har kostet 41.000 personer livet, imens en stor del af områdets befolkning er blevet fordrevet. Trods en kort våbenhvile sidste vinter synes en afslutning på konflikten stadig at være langt ude i fremtiden.

At freden har lange udsigter blev yderligere stadfæstet i sidste uge, da Hizbollahs mangeårige leder, Hassan Nasrallah, blev dræbt i hvad der formodes at være et israelsk angreb.

Hvor er vi på vej hen i Mellemøsten, og hvad er den sikkerhedsmæssige situation for de involverede landes befolkninger?

Vi inviterer til et arrangement om sikkerhedssituationen i Mellemøsten med et skrapt panel af eksperter:

  • Anne Kirstine Rønn, forsker ved London School of Economics med særlig fokus på Libanon
  • Anders Jerichow, seniorkorrespondent hos Politiken og kommentator på mellemøstlige forhold
  • Fannie Agerschou-Madsen, forsker ved DIIS med speciale i Saudi-Arabien og Golfstaterne.

Arrangementet modereres af Selskabets direktør, Charlotte Flindt Pedersen.

Der er desværre lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv dig på venteliste ved at sende en mail til udenrigs@udenrigs.dk og oplys fuldt navn og kontaktinformation.

Kort over CSS. Den røde cirkel markerer den bygning, som arrangementet afholdes i.

Detaljer

Dato:
10. oktober
Tidspunkt:
17.00 - 18.30 CEST
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Det Udenrigspolitiske Selskab
E-mail
udenrigs@udenrigs.dk