- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Hvordan bekæmper man hadefuld tale?
4. februar 2020 kl. 16.30 - 18.00 CET
Hvad er hate speech ifølge international lov og kan man kriminalisere religionskrænkende ytringer med henvisning til hate speech-lovgivning? Igennem mange år forsøgte en alliance af religiøse og autoritære stater at indføre nye internationale love imod blasfemiske eller ”religionskrænkende” ytringer. Men med en kombination af pisk og gulerod blokerede USA for denne ambition.
I 2019 lancerede FN en ny handlingsplan imod hadefuld tale, og i dag handler kampen om at definere eksisterende hate speech-lovgivning og hvorvidt man kan anvende disse love imod religionskritik, religionskrænkelse og blasfemi. Forsker i international politik fra King’s College London Heini í Skorini har kortlagt udviklingen i FN. Han argumenterer for, at mainstream, sekulære menneskerettighedsprincipper misbruges til at promovere autoritær, religiøs censur både nationalt og internationalt.
Efter oplæg fra Heini í Skorini har vi inviteret:
- Jacob Mchangama, jurist og direktør for tænketanken Justicia, og
- Eva Grambye, vicedirektør og leder af International afdeling på Institut for Menneskerettigheder
til en samtale om, hvordan man bekæmper og bør bekæmpe hadefuld tale.
OBS: Tilmelding foregår udelukkende via mail til pen@pen.dk allersenest 30. januar!