Højre-populismen bremset i Bayern
Af Hugo Gaarden
Der hvor flygtningestrømmen i 2015 førte til den stærkeste protest, blev højre-populismens vækst standset. Det er det mest overraskende resultat af delstatsvalget i Bayern, Tysklands mest økonomisk succesrige delstat. Efter populismens nederlag ved de seneste valg i Frankrig og Holland, er konklusionen, at populismen og fremmedfjendskheden i Europa er bremset.
Det er ikke ensbetydende med, at de etablerede partier kan lægge sig til hvile, for de har ingen laurbær at ligge på. Det partipolitiske billede er under fundamental forandring. Vælgerne har en dyb skepsis over for de partier, som ikke har løst de aktuelle problemer fundamentalt, og de søger mod nye partier, der har en klarere profil, men inden for den brede midte. Europa er ikke ved at blive radikaliseret. Derimod er protestpartier på fløjene blevet en fast bestanddel på omkring 20-25 pct. af vælgerne, så længe problemerne ikke bliver løst. Det må midterpartierne leve med.
Bayern udtrykte ved søndagens valg denne udvikling klarere, end nogen havde ventet. Siden 2015 er det dominerende parti i Bayern, CSU, gået i nådesløs krig mod kansler Angela Merkels velkommen-kultur, og det førte i sommeren til en regeringskrise, symboliseret ved CSU’s leder og indenrigsminister Horst Seehofer.
De grønne sejrer i byerne, mens lokalpartier vinder på landet
Men CSU fik et forsmædeligt nederlag med 37,2 pct. CSU forsøgte nærmest at overhale det fremmed- og EU-fjendske parti AfD højre om for at svække det, men det gav bagslag, og selvom AfD fik omkring 10 pct. af stemmerne, så var det mindre end ventet, og partiet blev ikke det næststørste parti. Det blev mindre end det rent lokale parti, De frie Vælgere, som kun har meget lokale emner på dagsordenen.
De Grønne fik et historisk resultat – fordobling af vælgertallet til 17,5 pct., mens socialdemokraterne SPD blev halveret til det 5. største parti, 9,7 pct. De Grønne har hentet mange stemmer fra SPD samt fra kristeligt orienterede CSU-vælgere, som ikke kunne acceptere modstanden mod flygtningene. De Grønnes pro-europæiske kurs gav også pote i en meget nationalistisk delstat, hvis ledere åbent har talt om ”asyl-turisme” og udvisning af asyl-ansøgere, og som har flirtet med fremmedfjendske og EU-kritiske regeringer i Østeuropa.
Valget viste, at Bayern er ved at blive ”normaliseret.” Vælgerne vil have løst de aktuelle problemer, både de lokale problemer med ekstreme huslejestigninger og diesel-forureningen. De vil have mere fokus på nærmiljøet og det globale miljø. De vil ikke have mere propaganda-snak. De Grønne er blevet større end CSU i de otte største byer i Bayern med mindst 100.000 vælgere. Lokalpartiet, De frie Vælgere, FW, er udelukkende fokuseret på nærmiljøet og familieliv. Partiet er stærkt i landsbyer og på landet. Det er en uhyre interessant udvikling, vi ser mellem land og by.
SPD kræver resultater og et stop for striden mellem CSU og CDU
Dermed er der nogle klare konklusioner, som også har betydning for hele Tyskland og Europa: Fremmedfjendskheden og populismen er bremset, og det har ikke lønnet sig for borgerlige partier at dreje sig mod højre. De Grønne har med den stik modsatte politik haft sin suverænt største fremgang i Tyskland. Socialdemokraterne har trods en ung leder i Bayern ikke formået at overbevise vælgerne om, at de udgør et troværdigt alternativ. Vælgerne ønsker en klarere linje, og det gælder også blandt de vælgere, der er meget fokuseret på Bayern. At være optaget af en lokal egenart er ikke ensbetydende med, at man skal lukke af for omverdenen.
Kansler Angela Merkel kan med en vis tilfredshed se på valget og sin flygtninge-kurs, og det er udelukket, at CSU vil skabe mere ballade i Berlin, som det er sket hidtil. Men Merkel er blevet svækket, fordi hun ikke turde tage et opgør med CSU og Seehofer i sommerens løb. Hvis hun vil bevare regeringen og magten som kansler, bliver hun formentlig nødt til at fyre Seehofer. SPD har givet et ultimatum: Striden mellem CDU og CSU skal høre op, og der skal skabes resultater.
Der er også et voksende krav om, at Merkel skal træde tilbage som formand for CDU på CDU’s årsmøde i december. CDU står over for en magtkamp om hendes afløser og den fremtidige kurs, og hun har en interesse i, at der vælges en person, der kan fortsætte hendes linje, når regeringen slutter om tre år. Man kan ikke udelukke, at hun træder tilbage tidligere – måske for at blive formanden for EU-kommissionen eller EU’s ministerråd.
Merkel til EU og oprør fra midten?
Træder hun tilbage som partiformand og måske også som kansler næste år for at påtage sig en europæisk rolle, har hun mulighed for at forsvare den moderate, samarbejdende kurs hen over midten og den multinationale linje, hun har stået for. Ellers risikerer hun at blive kørt gradvist i sænk som Horst Seehofer.
Valget i Bayern giver hende muligheden for at sige, at hendes kurs har dæmmet op for populismen. De store folkepartier har fået et knæk, men det er ikke ensbetydende med, at vælgerne rykker ud på fløjene. Ca. 80 pct. ønsker en midterkurs – blot ikke med de eksisterende partier. Vi begynder at se samme tendens i Tyskland som i Frankrig, og intet tyder på, at populisterne vil rykke ind i regeringen, som det er sket i Italien. Det helt afgørende bliver for Berlin og regeringerne generelt i Europa: Nu skal dagligdagens økonomiske og miljømæssige problemer løses, selv om det vil skade byggematadorer og bilfabrikker. Det er et nyt oprør fra midten vi ser spirerne til.
Foto: Andrew Mitchell