Ny krig i Mellemøsten kan føre til atomkapløb

Af Hugo Gaarden

Risikoen for en ny krig i Mellemøsten er vokset, efter at præsident Donald Trump trak USA ud af den internationale atomaftale med Iran. Trump vil med nye sanktioner knække den i forvejen hårdt ramte iranske økonomi, og han går efter regimeændring. Han følger nøjagtig den kurs, Israel har lagt, og han har fejet de europæiske indvendinger til side. Han vil ikke bare ramme Iran. Han vil tvinge europæiske virksomheder til at trække sig ud af Iran. Europa og USA står dermed over for en konfrontation, der kan blive meget værre end en handelskrig.

Trumps beslutning om at trække USA ud af atomaftalen fra 2015 mellem USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina samt Iran vil blive opfattet som en provokation, ikke bare i Iran, men også i Europa og Asien. Blækket var dårlig nok tørt på Trumps underskrift på beslutningen, før Theresa May, Angela Merkel og Emmanuel Macro udsendte en fælles erklæring, hvor de tog afstand fra Trumps beslutning, og hvor de gjorde opmærksom på, at Iran-aftalen er en bindende juridisk aftale, støttet af FN. På diplomatisk vis sagde regeringscheferne, at det var USA, der som den første brød aftalen – ikke Iran.

Vil Israel i krig med Iran?

Det bemærkelsesværdige er, at Trump bruger den israelske ministerpræsident, Benjamin Netanyahu’s påstand om, at Iran har løjet om sit atomprogram og forsøger at producere atomvåben trods aftalen. Men der er intet bevis for, at Iran har brudt atomaftalen. Selv den nye amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, der er tidligere CIA-chef, sagde for nylig i sin høring i Senatet, at Iran har overholdt atomaftalen.

Netanyahu har længe presset på for at få Trump til at trække sig ud af atomaftalen. Han har siden 2010 forsøgt at få opbakning til angreb på iranske atomanlæg, men han er blevet hindret i det af regeringen og af Israels sikkerhedsapparat, der ganske bemærkelsesværdigt går ind for at bevare atomaftalen. Men Netanyahu vil også hindre Iran i at opbygge en konventionel trussel mod Israel fra Syrien. Iran har styrket sin militære indflydelse flere steder i Mellemøsten, især i Syrien og Libanon. Det har ført til talrige israelske angreb på iranske militære forsyninger og anlæg i Syrien, senest den 29. april. Nu venter Israel på en gengældelse, og med Trumps beslutning kan det blive anledningen til langt alvorligere militære konfrontationer mellem Israel og Iran.

Samtidig forsøger Netanyahu at få vedtaget en ny lov, der gør det lettere for regeringen at gå i krig – ved at lade regeringens indercirkel eller blot ministerpræsidenten og forsvarsministeren træffe beslutning om at gå i krig under ”ekstreme situationer.” Israel og Iran er kommet tættere på en direkte konflikt, skrev New York Times for nylig. ”Måske mener Netanyahu, at hans krig nu er på trapperne,” siger den anerkendte kommentator, Nahum Barnea fra den israelske avis Yediot Ahronoth.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, vil ikke udelukke en krig mellem de to lande. Den tidligere tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, har til Der Spiegel sagt: ”Hvis vi ikke passer på, truer en ny 30 års krig i Mellemøsten.”

For nogen tid siden oplyste Israel officielt for første gang, at landet for nogle år siden angreb og ødelagde atomanlæg i Irak og Syrien. Eksperter anser det som en klar advarsel om, at Israel også vil ødelægge iranske anlæg, hvis Iran genoptager sit tidligere atomprogram, uanset om der udvikles atombomber eller ej. De første udmeldinger fra Iran tyder dog på, at Iran vil undlade at genoptage atomprogrammet. Iran vil forsøge at få de øvrige partnere til at fastholde aftalen – og vigtigst af alt – at fortsætte det økonomiske samarbejde.

Hvad gør EU-landene nu?

Det bliver en udfordring for Europa. Med Trumps beslutning, bliver nye sanktioner også rettet mod europæiske virksomheder, der investerer i Iran. De vil ikke kunne bruge amerikanske banker, hvis de fortsætter i Iran. EU har hidtil lavet nødhjælpsplaner for europæiske virksomheder, så de kan trække på euro-kreditter for at beskytte dem mod amerikanske sanktioner, men de nye sanktioner kan skræmme alle virksomheder væk fra Iran. Nu kommer der altså en konfrontation. Tør EU-landene bakke op bag sine egne virksomheder og Iran og bryde de amerikanske sanktioner? Tør EU-landene importere olie fra Iran trods de amerikanske sanktioner? Vil EU sammen med Rusland og Kina sikre, at aftalen kan bevares? Det kan den kun, hvis det økonomiske samarbejde og Irans genopbygning kan fortsætte, og netop dét vil USA og Israel hindre.

EU’s udenrigsansvarlige, Federica Mogherini, sagde i går, at det ikke er op til et enkelt land at droppe aftalen ensidigt. Aftalen er ”vigtig for regionens, Europas og verdens sikkerhed.” Men det afgørende bliver, om EU-landene tør bakke 100 pct. op om aftalen og Iran og dermed lægge afstand til USA. I givet fald bliver det første gang, at vi får en euro-asiatisk beslutning, der går imod USA. Iran har sendt tydelige signaler om, at Rusland, Kina, Tyrkiet og det øvrige Asien har større betydning end Vesten. Hvor lægger EU sin stemme i en ny form for Øst-Vest konflikt? Det bliver derfor en af Europas største udenrigspolitiske udfordringer.

Det skyldes også, at europæerne var optaget af at bruge forhandlingserfaringerne fra Den Kolde Krig for at mindske spændinger i Mellemøsten. Europæerne ville sammen med præsident Barack Obama hindre et atomkapløb i Mellemøsten, og atomaftalen skulle samtidig virke stabiliserende i regionen. Nu beskylder Trump og Netanyahu Iran for at være destabiliserende. Europæerne ryster på hovedet. Hvem er destabiliserende? Tilliden til internationale aftaler har fået et skud for boven. Europæerne frygter, at det kan føre til et atomkapløb i Mellemøsten og især på globalt plan, hvor både Trump og præsident Vladimir Putin har talt om oprustning med nye atomvåben. Også dét bliver en udfordring for Europa.

Det britiske magasin The Economist har i en enkelt sætning beskrevet, hvor højrisikabel den nuværende situation er: ”En selvtilfreds verden leger med Armageddon.”