Published on

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Claus Hjort Frederiksen: ”Forsvarspolitisk status for Danmark”

19. april 2018 kl. 16.00 - 17.30 CEST

Kom med, når Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen gør status over dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Udlandsredaktør på Politiken Michael Jarlner modererer. 

Forpligtende internationalt samarbejde, forankret i en tæt transatlantisk alliance, har været forudsætningen for Danmarks nationale sikkerhed siden 1949. Men Brexit og valget af Trump er begivenheder, der skaber eksistentiel politisk usikkerhed i Europa, herunder for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Efter Ruslands annektering af Krim i 2014 og direkte støtte til oprørerne i det østlige Ukraine, er trusler og udfordringer rykket tættere på.  I øst – især omkring Østersøen – er den sikkerhedspolitiske situation spændt. I syd er oprørsbekæmpelse og stabilisering stadig en prioritet. Og sidst men ikke mindst er spørgsmålet om cybertruslen også rykket højt op på dagsordenen.

Med vedtagelsen af forsvarsforliget frem til 2024 er det nu muligt at gøre forsvarspolitisk status for Danmark og tegne udviklingen i den forsvars- og sikkerhedspolitiske opgave på lang sigt. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil derfor præsentere en forsvars- og sikkerhedspolitisk status for Danmark med afsæt i det transatlantiske samarbejde og i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde i NATO, EU og Nordefco. Efter oplægget er der spørgsmål og debat med udlandsredaktør på Politiken Michael Jarlner som moderator. 

Mødet er arrangeret i samarbejde med Politiken. Medlemmer af Det Udenrigspolitiske Selskab, abonnenter på Politiken og elever på Johan Borups Højskole er velkomne til at deltage i mødet, og det er muligt at medbringe en gæst. Tilmelding skal ske via formularen nedenfor. 

 

 


    
     
   
This Form has no fields.

Detaljer

Dato:
19. april 2018
Tidspunkt:
16.00 - 17.30 CEST
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Politiken

Sted

Johan Borups Højskole
Frederiksholms Kanal 24
København, 1220 Danmark
+ Google Maps