- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Glimt fra Kirgisistan og Usbekistan
2. november 2017 kl. 16.00 - 18.00 CET
Det er svært at finde to mere forskellige nabolande end Kirgisistan og Usbekistan. Kirgisistan har siden revolutionen i 2010 forsøgt at skabe Centralasiens første parlamentariske demokrati, mens Usbekistan på Freedom House’s demokratiindeks ligger i den absolutte bund.
Formålet med studierejsen var at blive klogere den politiske og samfundsmæssige virkelighed i de to lande. I Kirgisistan mødtes vi med civilsamfundsorganisationer, offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og internationale organisationer. I Usbekistan mødte vi EU og OSCE, da de usbekiske myndigheder ikke tillod officielle møder på et turistvisum, og vi ikke ville udsætte lokale grupper for repressalier ved at mødes med dem.
Afrapporteringen foregår lidt anderledes end sædvanligt, da vi har bedt Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, der forsker i Centralasien ved DIIS, levere hovedoplægget, der efterfølgende vil blive suppleret med rejseindtryk.