DUS Aarhus

DUS Aarhus er Det Udenrigspolitiske Selskabs afdeling i Aarhus, der har fokus på at arrangere spændende events og talks i Aarhus og omegn. Vi har fokus på at samarbejde med lokale organisationer og institutioner, men vores arrangementer handler ligesom resten af DUS’ aktiviteter om udenrigspolitik og den store verden omkring os.

Bestyrelse

Mathilde

Mathilde Louise Nielsen (forperson)

Mathilde er cand.mag. i historie og europastudier fra Aarhus Universitet, hvor hun skrev speciale om EU’s udvidelsespolitik med fokus på Moldova og Ukraine i 2023. Hun har været praktikant ved den danske ambassade i Zagreb med fokus på diplomati og EU’s relationer til Vestbalkan.

Mathilde arbejder som projektleder i Det Udenrigspolitiske Selskabs sekretariat.

Asja Secerbegovic (næstforperson)

Asja er uddannet cand. negot (business, language and culture) fra SDU. Hendes bosniske baggrund har medført tidlig interesse for diplomati og internationalt samarbejde. Hendes passion for udenrigs- og sikkerhedspolitik samt EU’s udvidelsespolitik blomstrede under hendes praktik ved den danske ambassade i Singapore. Hun har arbejdet som Blue Book stagiaire ved EU-Kommissionen og er nu projektkonsulent hos Danish Export Association. Hun har været med i DUS Aarhus siden primo 2024 og fungerer nu som næstforperson.

Anna Julie Tobler 

Anna er kandidatstuderende i Internationale Studier ved Aarhus Universitet og har en bachelor i antropologi. Hun interesserer sig særligt for Mellemøstens politik, civilsamfund og menneskerettigheder og skriver i øjeblikket speciale om Syrien. Gennem studier, NGO-arbejde og ophold i regionen har hun opbygget interesse for MENA. Hun er særligt optaget af, hvordan menneskers hverdagsliv formes af større politiske og globale magtstrukturer.

Asger Stavsholm Tonsberg

Asger er ved at læse en bachelor i Historie med sidefag i Tysk på Aarhus Universitet og har været medlem af bestyrelsen i DUS Aarhus siden 2025. Hans store interesse ligger i Central- og Østeuropas historiske, politiske, økonomiske og kulturelle forhold. Og hvordan alle disse aspekter påvirker hinanden og vil påvirke landene og folkene i regionen i fremtiden.

Asker Lund Jensen

Asker er kandidatstuderende i historie på AU, hvor han særligt har studeret Europas udenrigsforhold til kontinentets nærområder. Særligt Afrika, MENA-regionen og de tidligere sovjetstater. I 2024 havde Asker et praktikophold på Danmarks ambassade i Algeriet, og er nu i gang med sit speciale om Den tredje verdens geopolitiske udvikling under Den kolde krig med Algeriet som central aktør. Asker har desuden beskæftiget sig dybdegående med international lov og menneskerettigheder i det moderne verdenssamfund. 

Bettina Wolgast

Bettina er kandidatstuderende i statskundskab ved Aarhus Universitet og har været med i bestyrelsen siden begyndelsen af 2022. Hun har i flere år haft en særlig interesse for udviklingsarbejde, menneskerettigheder og international klimapolitik, som hun har haft mulighed for at fordybe sig i gennem både studiejobs og relevante fag på studiet. Efter et praktikophold som politisk praktikant på den danske ambassade i Beijing er hendes interesse for særligt stormagtspolitik vokset.

David Mustapha Amro

David har en Bachelor i historie med tilvalg i Engelsk fra Aarhus Universitet – og er i øjeblikket i gang med kandidatuddannelsen i journalistik. David har en særlig interesse for Mellemøsten, som udspringer af hans libanesiske rødder. Hans baggrund har givet ham en sproglig, kulturel og politisk indsigt i den arabiske verden. Denne indsigt har været værdifuld både i hans historiske studier og i hans journalistiske arbejde, hvor han har fordybet sig i regionen. 

Ellen Marie Linnebjerg

Ellen er bachelorstuderende i jura på Aarhus Universitet. Hun er særlig interesseret i diplomati, geopolitik og udviklingssamarbejde. Hun er især nysgerrig på Folkeretten, herunder staters samarbejde gennem internationale organisationer som FN, NATO, EU mv. Ikke kun er det organisationernes funktioner, opbygning og begrænsninger, som optager hende, men også hvilken betydning netop organiseringen af og samspillet mellem disse organisationer har for den internationale verdensorden.

Emma Stock Mortensen

Emma har en bachelor i Japanstudier fra Aarhus Universitet og er i øjeblikket i gang med sin kandidatuddannelse i Internationale Studier samme sted. Hun har en særlig interesse for Østasien med fokus på Japans udenrigs- og sikkerhedspolitik samt landets relationer til både nabolandene og Mellemøsten. Emma er optaget af, hvordan kultur, normer og kollektive erindringer former internationale relationer og følger især Japans udvikling mod en mere fremtrædende rolle i det internationale samfund.

 

Frederic Kissow

Frederic læser Language and International Studies på Aalborg Universitet og interesserer sig særligt for MENA-regionen med fokus på Mellemøsten. Han har tidligere været en del af en international projektgruppe med fokus på Marokko, hvor han arbejdede med partnerskaber og tværkulturelt samarbejde. Desuden har han erfaring som pressechef og kampagneleder i dansk politik på både nationalt og kommunalt niveau.

 

Ibrahim Omar Mahamad Abdi

Ibrahim har en  professionsbachelor i offentlig administration fra Via University College. Hans interesse for udenrigspolitik har fulgt ham siden barndommen. Særligt Østafrika har altid fanget hans opmærksomhed. Med rødder fra Somalia har han en personlig forbindelse til regionen. Hans nysgerrighed strækker sig også til nabolandene Kenya og Etiopien. Baggrunden giver ham et unikt perspektiv på regionens politiske, historiske og kulturelle forhold. I fritiden ser han amerikansk fodbold og basketball, og er dedikeret fan af Detroit Lions og Golden State Warriors. Desuden har han erfaring som kampagneleder i dansk politik på nationalt niveau.

Malene Randlev Johansen

Malene er cand.scient.pol fra AU og har mange års erfaring fra bestyrelsen i DUS Aarhus. Hendes interesse for udenrigspolitik udspringer af en tidlig fascination af internationale samarbejder som FN og den globale håndtering af konflikter, som hun begyndte at følge tæt under det Arabiske Forår i 2011. Malene har en særlig interesse for menneskerettigheder og diplomati, som hun har udfoldet i praksis under sit praktikophold ved Danmarks Faste Repræsentation til Europarådet i Strasbourg. 

Malte Aurelius Trads Hansen

Malte læser bacheloren i Politik og Økonomi på Aarhus Universitet, og blev medlem af DUS Aarhus i sommeren 2025. Han har boet i Hong Kong i tre år, og er derfor også sino og sydøstasiatisk interesseret når det kommer til udenrigspolitik. Malte interessere sig specielt for Cirkel Økonomien, der tager hensyn til klimaet, lighed og bæredygtighed, og hvordan supranationale organisationer som IPCC (FN’s klimapanel) forsøger at imødekomme verden landes ambitiøse økonomiske målsætninger, med nødvendige økologiske målsætninger.

Martin Rosenvinge
Martin er cand.mag. i Europastudier fra Aarhus Universitet, hvor han skrev speciale om Europæisk Strategisk Autonomi med fokus på hvilken geopolitisk rolle EU kan spille overfor særligt USA og Kina, set ud fra en sikkerhedspolitisk vinkel. Martin har gennem sine studier særligt fokuseret på den institutionelle historie og udvidelsespolitik i EU. Disse interesser ledte til, at Martin i 2024 var praktikant ved den Faste Danske Repræsentation ved EU. Han har været medlem af bestyrelsen siden august 2023.

×

Log ind


Glemt adgangskode?

Er du ikke medlem? Opret medlemskab her