DUS Aarhus: Libanon i krise – kampen mod sekterisme
25. august 2026 17.00 - 19.00
Libanon har gennem årtier været præget af dybe politiske og økonomiske kriser samt sekteriske splittelser. Samtidig har konflikten mellem Hizbollah og Israel gentagne gange sat sit præg på landets befolkning og medført omfattende død og ødelæggelse. Den seneste langvarige krig har endnu en gang bragt Libanon ud i en alvorlig krise med intern fordrivelse, israelske militære besættelser og en yderligere forværring af landets sekteriske splittelse.
Men under kriserne, krigene og konflikterne findes også en voksende opposition, som arbejder for at bryde med årtiers sekterisme og skabe nye muligheder for politisk forandring.
Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus sætter denne gang fokus på Libanon med udgangspunkt i Anne Kirstine Rønns forskning og hendes nye bog Anatomy of an Opposition: The Struggle Against Sectarianism in Postwar Lebanon, der udkommer i starten af september. Bogen er baseret på syv års forskning og omfattende feltarbejde i Libanon. Den undersøger de sociale bevægelser, hvis mission er at udfordre og bryde med landets sekteriske linjer.
Den bygger blandt andet på 250 interviews med aktører fra eksempelvis landsdækkende politiske kampagner og lokale initiativer, der har taget kampen op imod sekterismen. Bogen udforsker muligheden for politisk forandring i landet, og med afsæt i den vil Anne Kirstine Rønn give os et nuanceret indblik i, hvad der sker i Libanon i øjeblikket og ikke mindst landets og befolkningens muligheder for fred og stabilitet på sigt.
Ekspert og oplægsholder: Anne Kirstine Rønn, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Forsker i Mellemøsten, særligt Libanon.
Moderator: David Mustapha Amro, bestyrelsesmedlem, Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus.
Arrangementet vil blive indledt af et oplæg ved Anne Kirstine Rønn, som efterfølges af en modereret samtale, før vi åbner op for spørgsmål fra publikum.

Arrangør:
Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus
Tidspunkt
25. august 2026
17.00 - 19.00
Sted:
1333-101 A1, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
1333 Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus