Udenrigspolitikken.dk nyhedsbrev

DUS Aarhus: Den rusisske skyggeflåde

24. juni 2025   19.00 - 21.00

Hvordan kan russisk olie stadig flyde gennem Europa – og gennem Storebælt – på trods af omfattende EU-sanktioner?

Journalist Jakob Kjøgx Bohr fra Danwatch står bag den opsigtsvækkende undersøgelse Skyggeflåden. Han dokumenterer, hvordan gamle og anonymiserede tankskibe - ofte med slukkede transpondere og uklare ejerforhold - transporterer russisk olie ud i verden. Olie, der er med til at finansiere den russiske krigsmaskine.

Undersøgelsen afslører, hvordan en stor del af den russiske olie sejles af gamle og dårligt vedligeholdte skibe, der udgør en reel sikkerhedsrisiko til søs. Mange sejler uden gyldig forsikring, er ejet via stråmænd og registreret i fjerne flagstater. Alligevel passerer de hver dag gennem Storebælt, som om det var en fuldt legitim sejlads.
Jakob vil fortælle om selve afsløringen – men også om de journalistiske og personlige udfordringer, der følger med, når man går op imod kræfter, som helst vil forblive skjulte.

Arrangementet er gratis og åbent for alle – vi giver den første øl/vand til de tilmeldte.
Arrangør:
Det Udenrigspolitiske Selskab Aarhus
Tidspunkt
24. juni 2025
19.00 - 21.00
Sted:
Fairbar - Klostertorvet 6, 8000 Aarhus
×

Log ind


Glemt adgangskode?

Er du ikke medlem? Opret medlemskab her