Studierejse til Vietnam
9. november 2025 - 19. november 2025
Dette efterår inviterer Det Udenrigspolitiske Selskab medlemmerne til at deltage i en studierejse til Vietnam med ambassadør John Nielsen, for at få indsigt i et land, der på få årtier er gået fra at være synonymt med en krig til at spille en fremtrædende rolle i Asien. Et land, som alle stormagter bejler til, og som dansk erhvervsliv har vist stor interesse for.
I 2025 markeres 50-året for afslutningen på Vietnam-krigen. Efter krigen lå Vietnam i ruiner som et af de fattigste lande i Asien, hvor mellem 2 og 3 millioner vietnamesere havde mistet livet, og landets infrastruktur var sønderbombet og nedslidt. Siden da er det lykkedes Vietnam at løfte en større andel af sin befolkning ud af absolut fattigdom end noget andet land i verden.
Vietnam er et både sammensat og fascinerende land. Kommunistpartiet, der har haft magten siden 1975, er i dag verdens ældste regerende kommunistparti. Siden genforeningen har partiet formået at forene et autoritært etpartisystem, hvor andre partier er forbudt, med markedsøkonomiske reformer og en alliancefri, men særdeles aktiv, udenrigspolitik i Kinas baggård.
Vietnam har balanceret sin udenrigspolitik uden at binde sig til alliancer, men i stedet indgået et væld af partnerskabsaftaler og frihandelsaftaler med lande over hele verden.
I de seneste tre årtier har Vietnam oplevet en imponerende økonomisk vækst med gennemsnitlige vækstrater på 6,6 %. Samtidig har landet gennemført omfattende sociale reformer inden for uddannelse og sundhed, hvilket har løftet levestandarden for millioner. Vietnam er i dag en drivkraft i forarbejdningsindustrien og har samtidig etableret sig som en central servicehub i Sydøstasien, dybt integreret i de globale forsyningskæder. De senere år er landet blevet et attraktivt valg for virksomheder, der ønsker at reducere deres afhængighed af Kina gennem den såkaldte Kina+1-strategi.
I de kommende årtier står Vietnam over for en afgørende udfordring med at bevæge sig op ad værdikæden – fra arbejdskraftintensiv eksport til produkter med højere værditilvækst og en mere forbrugsdrevet økonomi.
70% af befolkningen er under 35 år. De unge er dybt engagerede i den internationale udvikling via sociale medier, men samtidig stærkt forankrede i en national identitet, der særligt kommer til udtryk når der er konflikter med Kina.
Blandt kommunistpartiets største udfordringer er at fastholde den økonomiske vækst, samtidig med at det skal hævde Vietnams interesser over for Kina i Det Sydkinesiske Hav.
Formålet med rejsen er at opnå en dybere forståelse af et land, der i stigende grad sætter sit præg på Asien og det globale syd. Vi får indblik i, hvordan Vietnam navigerer i magtbalancen mellem Kina og USA, dets særlige forhold til Kina samt dets relationer til Rusland, EU og ASEAN.
Rejsen vil også give større indsigt i det moderne Vietnams politiske, sociale og økonomiske udvikling – herunder regeringens udfordringer med at undgå at falde i "mellemindkomstfælden". Samtidig vil vi belyse de udfordringer, regeringen står over for i forhold til en ung befolkning, der i stigende grad orienterer sig internationalt.
På rejsen vil vi se nærmere på den rolle, Danmark har spillet i Vietnam. Den danske udviklingsbistand til Vietnam har været den måske mest succesfulde nogensinde og har banet vejen for det tætte kommercielle samarbejde mellem vores to lande i dag. Mere end 135 danske virksomheder er allerede aktive i Vietnam, og landet betragter Danmark som en vigtig partner i den grønne omstilling. Vietnam har sat sig et ambitiøst mål om at blive CO₂-neutral i 2050.
Rejsen vil omfatte besøg i Vietnams politiske centrum, Hanoi og landets økonomiske centrum, Ho Chi Minh City.
I Hanoi besøger vi den danske ambassade, regeringskontorer og førende tænketanke, der arbejder med økonomisk politik, udenrigspolitik og udviklingen i Det Sydkinesiske Hav. Derudover møder vi kultur- og mediepersoner og repræsentanter for det lokale erhvervsliv.
I Ho Chi Minh City dykker vi ned i landets økonomiske nervecenter med besøg hos danske virksomheder og møder med repræsentanter fra dansk erhvervsliv. Vi får også mulighed for at diskutere Vietnams økonomiske udvikling med lokale eksperter og tænketanke.
Rejsen inkluderer en heldagsudflugt til Ha Long-bugten, et UNESCO-verdensarvssted, samt mindre udflugter i både Hanoi og Ho Chi Minh City, hvor vi oplever landets rige kulturhistorie og pulserende byliv.
Praktisk information
Charlotte Flindt Pedersen og John Nielsen vil være henholdsvis rejseleder og ekspert på turen. Charlotte er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og har tidligere været international chef på Institut for Menneskerettigheder. John er tidligere ambassadør i Vietnam og har arbejdet med landet i mere end 20 år. Han skriver på en bog om udviklingen i Vietnam med fokus på landets udvikling de seneste tre årtier.
Inden afrejsen afholder vi et formøde i København, hvor Charlotte og John vil give en introduktion til turens endelige program, samt et dybere indblik i de temaer som vi vil udforske på turen.
Der er visumfri indrejse til Vietnam i op til 45 dage.
Mere udførligt program tilsendes deltagerne, efterhånden som mødeaftalerne falder på plads.
PRISER:
• 32.000 kr/person i dobbeltværelse (kun muligt, hvis to rejser sammen, men vi vil gerne være behjælpelige med at finde en rejsekammerat)
• 38.000 kr/person i enkeltværelse
Prisen inkluderer:
• 9/11: Fly med Qatar Airways, fra Københavns Lufthavn over Doha:
- Afrejse Kastrup: 9/11 kl. 08:35
- Ankomst Hanoi: 10/11 kl. 06:55
• 19/11: Fly med Qatar Airways, fra Ho Chi Minh City over Doha:
- Afrejse Ho Chi Minh: 18/11 kl 19:40
- Ankomst Kastrup: 19/11 kl 06.40.
• 1 indenrigsflyvning Hanoi -> Ho Chi Minh City
• Bustransport og transfers
• Udflugt til Ha Long-bugten
• Udflugt til Cai Rang Floating Market og Ben Tre Market
• 8 overnatninger m. morgenmad på 4-stjernede hoteller
• Alle frokoster samt velkomst- og afskedsmiddag
• Minimum 10 møder fordelt på 9 mødedage
Det er muligt at tilkøbe en udflugt til Cu Chi tunnelerne.
Prisen inkluderer ikke:
• Afbestillings- eller rejseforsikring
• Måltider udover de nævnte
• Drikkevarer
• Andre udgifter der ikke er nævnt i det ovenstående
TILMELDING
Tilmeld dig ved at sende en mail mærket "Studierejse Vietnam" til udenrigs@udenrigs.dk senest den 1. august 2025 kl 12.00 med følgende information:
• Fuldt navn, som det står i passet
• Evt. titel på engelsk
• Fødselsdato
• Postadresse
• Telefonnummer og mailadresse
• Ønske om enkelt- eller dobbeltværelse
• Navn på rejsepartner, hvis værelse deles
Samtidig indbetales depositum (ikke refunderbart) på kr. 6.000 pr. person til vores konto i Danske Bank:
• Registreringsnummer: 1551
• Kontonummer: 646 7792
• Mærk overførslen: "Vietnam + Dit navn".
Restbeløbet (ikke refunderbart) betales til ovennævnte konto senest den 25. august 2025.
Bemærk, at tilmelding er bindende.
Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Log ind for at tilmelde dig arrangementet.
Hvis du ikke er medlem, opret medlemskab her.
Arrangør:
Det Udenrigspolitiske Selskab
Tidspunkt
9. november 2025 - 19. november 2025
Sted:
Vietnam