Webinar: Korea - Et splittet land
22. Januar 2025 17.00 - 18.00
Seoul, natten til den 3. december 2024. Sydkoreas præsident, Yoon Suk Yeol, toner frem på tv-skærme over hele landet og meddeler, at han har erklæret militær undtagelsestilstand. Med øjeblikkelig virkning bandlyses al politisk aktivitet, og presse- og forsamlingsfriheden suspenderes. Sydkoreas unge demokrati, der blev vundet gennem hårde kampe i slutningen af 1980’erne, balancerer på en knivsæg.
I sin tale begrunder Yoon det drastiske tiltag med, at den politiske opposition udgør en ”anti-statslig” sammensværgelse, der angiveligt samarbejder med Pyongyang. Men frem for at acceptere denne nye virkelighed, strømmer borgere og politikere til parlamentsbygningen i protest for at omgøre Yoons beslutning.
Blot seks timer senere bliver Yoon tvunget til at trække sin undtagelsestilstand tilbage.
Selvom krisen tilsyneladende blev afværget hurtigt, er situationen langt fra løst. Sydkorea står nu midt i en politisk storm, hvor en rigsretssag mod Yoon og hans efterfølger på præsidentposten er undervejs. Landet er i skrivende stund på sin tredje præsident siden Yoons omstridte udmelding, og gaderne i Seoul er fyldt med demonstrationer – både for og imod den tidligere præsident.
For at kaste lys over dette højspændte politiske drama har Det Udenrigspolitiske Selskab inviteret journalist Morten Søndergaard Larsen til at give os et dybdegående indblik i situationen. Hvordan kunne det komme så vidt, og hvilke geopolitiske konsekvenser kan urolighederne i Sydkorea få for resten af regionen?
Morten Søndergaard Larsen er freelancejournalist med særlig ekspertise i Nord- og Sydkorea. Han har skrevet for blandt andre Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Information, Jyllands-Posten og Magasinet Udenrigs. Derudover laver han radioindslag for P1 Orientering og 24syv.
Webinaret vil blive modereret af Christoffer Dahl.

Arrangør:
Det Udenrigspolitiske Selskab
Tilmeld via nedenstående link
Tidspunkt
22. Januar 2025
17.00 - 18.00
Sted:
Online