Rapportresumé: Unpowering Russia – How the EU can counter and undermine the Kremlin

Af Laura Zakarias

Der har i længere tid eksisteret en intens kamp mellem ”Vesten” og Rusland som ikke kun er geopolitisk, men normativ. Det er en kamp om værdier, verdenssyn og narrativer; hvem har definitionsretten over verdensordenen? Fra Kreml lyder anklagerne at EU er en dominerende vestlig normativ magt, som skaber ”normen” for den gældende verdensorden, en orden som Rusland ikke anerkender. På samme måde har Rusland benyttet sig af sin egen diskurs og symbolske magt til at legitimere indflydelse og tilstedeværelse i Ukraine, det vestlige Balkan, MENA-regionen, Kina og Afrika.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har EU været tvunget til at revidere deres tilgang til Rusland – ikke kun militært og økonomisk, men også strategisk og ideologisk. I denne forbindelse udgav EU Institute for Security Studies (EUISS) rapporten Unpowering Russia: How the EU can counter and undermine the Kremlin i maj 2025, hvor en række forskere har analyseret Ruslands globale strategier, samt opstillet konkrete forslag til hvordan EU kan svække – ”afmagte” Ruslands indflydelse på både det fysiske og narrative plan. EU har midlerne, men der skal arbejdes på en aktiv offensiv, ikke kun agere defensivt.

Rapporten er inddelt i otte kapitler, som hver belyser et strategisk område; fra hybrid krigsførelse og den russiske ”red line playbook”, til Ruslands rolle i Kina, Indo-Pacific, det sydlige Middelhav, Sub-Sahara Afrika og brugen af den mystiske skyggeflåde. Den overordnede konklusion er, at truslen fra Rusland ikke er begrænset til invasionen af Ukraine, men snarere en del af en bredere strategisk plan, hvor Moskva udfordrer den vestligt ledede verdensorden på tværs af regioner og domæner. Gennem hybrid krigsførelse, økonomiske relationer og informationskampagner udfordrer Rusland EU’s institutionelle magt og normative magt, og udbreder samtidig sin egen indflydelse.

Presset fra øst handler ikke kun om territorier og råstoffer, men om værdier, legitimitet og kognitiv og narrativ dominans. Hvis EU vil afmontere Ruslands evne til at angribe, både fysisk og ideologisk, kræver det altså mere end strategiske partnerskaber og teknisk forsvar. Det kræver en styrket forståelse af den symbolske kampplads og en offensiv europæisk identitet, der både kan modstå manipulation udefra og mobilisere opbakning indefra.

Rapporten pointerer altså, at EU’s opgave ikke kun er at forsvare sig mod russisk pres, men at afmontere Ruslands evne til overhovedet at angribe.

Et af de mest effektive våben i Ruslands arsenal er ikke militært, men narrativt eller også kaldet  det kognitive domæne. Kreml formår at udnytte eksisterende identiteter og modstandsdiskurser, især i regioner, hvor anti-vestlig sentiment allerede er til stede. Her bliver misinformation og symbolske fortællinger til et redskab til at legitimere handlinger og svække EU’s normative position og legitimitet. Et centralt eksempel er forestillingen om Ukraine som del af en slavisk helhed, hvor Vesten fremstilles som en fremmed magt, der forsøger at splitte kulturelle og historiske bånd med Rusland.

Rapporten peger på, at denne form for narrativt pres er særligt effektiv i regioner som MENA og det vestlige Balkan, hvor Rusland aktiverer allerede eksisterende mistillid til vestlig indflydelse. Her foreslår EUISS bl.a., at EU bør udnytte Ruslands faldende støtte efter bl.a. al-Assad regimets fald og mobilisere den udbredte lokale kritik af invasionen i Ukraine; fx 82 % i Albanien, 72% i Kosovo og selv 37 % i Serbien ser invasionen som uretfærdig (s. 42). Det åbner et strategisk rum, hvor EU med fordel kan øge engagementet, men det kræver balance. Hver bevægelse skal “belønne reform, afskrække obstruktion”, som Bojana Zoric skriver, uden at bekræfte det billede af EU som norm-imperialist, som Rusland forsøger at sprede.

Samtidig forstærkes denne udfordring af den voksende akse mellem Rusland og Kina. Partnerskabet mellem Putin og Xi Jinping fungerer ikke blot som et økonomisk bagland, men som en norm-resistent blok, der tilbyder lande investeringer og partnerskaber uden krav om reformer. Rapporten beskriver forholdet mellem Rusland og Kina som et strategisk, men ulige partnerskab, hvor Rusland i stigende grad er afhængig af Kina. Efter EU har indført sanktioner mod Rusland er Kinas import af russisk olie næsten fordoblet, og Kina står nu for 36,5 % af al russisk import, herunder 90 % af alle dual-use teknologier.

Her det centrale forslag, at EU bør lægge pres på Kina for at mindske denne indirekte støtte. Det kunne f.eks gøres ved at begrænse Kinas adgang til vestlig teknologi, som Kina i dag videresælger til Rusland. Dog mangler rapporten nuancer når den omtaler Kinas informationsstrategi som baseret på ”fejlinformation fra Rusland”. Et mere balanceret syn på Kinas diplomatiske og militære motiver ville styrke analysen. Ligeledes savnes en mere præcis sondring mellem decideret misinformation og politisk uenighed, da ikke alle russiske narrativer nødvendigvis er faktuelt forkerte, såsom forbud mod russiske bøger, film og sprogbrug i udvalgte regioner.

Rapporten fremsætter en række strategiske anbefalinger til EU med det formål at komme med  et offensivt modsvar på denne brede og omfattende trussel fra Moskva:

1. Stærkere tilstedeværelse og partnerskabspolitik i områder som det vestlige Balkan og MENA-regionen, hvor russiske medier og diplomati har indflydelse. Herunder bliver vigtigheden af tættere samarbejde med lande i Indo-Pacific fremhævet for at imødegå i en øget dominans fra Rusland og Kina over hvilket narrativ der skal være det gældende.
2. EU skal investere i målrettet kommunikation og modstandsdygtighed mod hybrid trusselsadfærd, herunder cybersikkerhed, energiuafhængighed og kapacitet til at håndtere misinformation og propaganda i medlemslande og nabolande.
3. Optrapning af informationsstrategier og psykologisk forsvar, hvor EU ikke blot skal reagere på russiske narrativer, men proaktivt sætte dagsordenen. Herunder kræver det at ”pre-bunke”, som Steven Everts skriver (s. 82), altså at forebygge udbredelsen af misinformation før den slår rod. Et konkret tiltag ville her være at støtte uafhængige medier samt oprette et europæisk organ for psykologisk forsvar.
4. Aktiv modstand mod Ruslands økonomiske omgåelsesstrategier, særligt gennem overvågning og opbremsning af den såkaldte skyggeflåde, som anvendes til at eksportere russisk olie udenom vestlige sanktioner. Her opfordres EU til at etablere en efterretnings- og informationsdelingsnetværk for at afsløre og skade Ruslands evne til at afværge sanktioner uden konsekvens.

Rapporten kan læses i sin helhed her.